Beslagsmeden.dk                

Forvridninger og overanstrengelser:

Hesten kan træde forkert, og derved forvride leddene, oftest er det de nederste led det går ud over. Det giver gerne et led der hæver og bliver ømt. Hesten bør derfor have hvile og kan skiftevis behandles med kolde og varme omslag. Fra naturens hånd, er leddene modstandsdygtige overfor overanstrengelse. Den modstandskraft kan fra hest til hest være meget forskellig, den kan være afhængig af fodertilstanden og knoglernes bygning, men kan også skyldes hestens nedarvede anlæg for bedre eller dårligere kvalitet af vævskvalitet. Når et led overanstrenges, er det ofte en overskridelse af det naturlige der er årsagen. Det kan give skader på ledkapsel, led i knogler og brusken. Et led der ikke har en fornuftig stilling vil hurtigere blive overanstrengt, altså hvis hesten arbejder i unaturlige vinkler. Det kan være en kort og stejl kode eller en lang og blød kode. Den sidste stiller meget store krav til sener der bærer koden. For at få stoppet overanstrengelser og vridninger bør hestens arbejde tilpasses til efter hvad den kan tåle. Og ikke efter rytterens ønsker om præstationer. Det er derfor en god ide at kortlægge hvad hesten kan tåle, via det kan skader undgås og hesten kan langsomt genopbygges til at yde mere og mere. 

Lidelser i sener og seneskeder.

Ved heste der bevæger sig i gangarter er der hurtige, er skader og lidelser desværre almindelige. Årsagen er ofte en overbelastning, enten ved vrid ved at hesten træder forkert, eller at sener og seneskederne udsættes for stor belastning. Det kan være belastninger der ikke er normale for hesten og dens naturlige modstandskraft. Hos heste der rides er det ofte, bøjesener og gaffelbånd der er udsatte. Altså de sener der løber langs pibens bagkant og hæfter ved kode, kron og hovben. ( se fig. 1). Det er som regel strækskader der er tale om. Senen er strakt meget mere end den naturligt vil kunne tåle. Der opstår derfor en eller flere brist i vævet og blødninger i væv og seneskeder, hvilket kan give betændelse i senen eller i seneskeden. Det hæver op hvor skaden er og bliver varmt og ømt. Hesten er halt i større eller minder grad. I en sene der er skadet i seneskeden eller i slimhinden vil der opstå væskeansamling på stedet. Der bliver en hævelse omkring stedet. Det er derfor vigtigt at holde nøje øje med en sådan skade da den kan have kedelige følger. En dyrlæge bør kontaktes, for at få hesten undersøgt. Behandlingen af ovennævnte lidelser, ro og atter ro. Til at begynde med kan der køles med vand eller omslag, for så at tage varme i brug, det kan være effektivt. Genoptræning bør ske stille og roligt. En seneskade kan tage lang tid, alt fra uger til måneder, hvorfor en dyrlæge bør spørges til råds.

Forbenet dragtbrusk.

Dragt brusken er to stykker brusk der sidder på hver sin side af hovbenet. De er næsten firkantede og kan mærkes over hornkapslen i den bageste af hoven.( se fig. 2) Når der opstår forbening af kan man, godt sige at der opstår en forkalkning af brusken. Den bliver hård og vil ikke længere give efter. Dragtbrusken er sammen med den elastiske ballepude en stødabsorberende mekanisme. Hvorfor der ved forbening også ofte er halthed at spore. Man kan føle at dragtbrusken ikke længere giver efter for tryk. Der er ikke nogen egentlig behandling af denne sygdom. Men den kan lettes meget gennem sygebeslag. Det bør være stødabsorberende, altså erstatte så godt det er muligt. Der kan også laves en udskæring af hovvæggen, den bliver derved en smule elastisk. En gummisko er ideelt for forbenede dragtbruske.

Stengalle/såleknusning.

Stengalle opstår når hornsålen knuses. Det er enten tryk fra sten eller andre fremmedlegemer der forårsager knusningen. Men ved fejlbeskæring eller beslag kan dette også opstå. Det er som regel på forbenene det opstår. Bestillings fejl og evt. svagheder i hoven kan også være skyld i knusning og derved stengalle. Forbeninger i dragtbrusken eller platfod, fulhov og en forsnævret hov kan også give gener i form af stengalle. Ved at sålen er knust, opstår der en betændelse, den kan forløbe helt uden pusdannelse, den kalder man tør stengalle. Den give næsten aldrig halthed og er derfor ikke nødvendig at behandle. Men man bør finde ud af hvad der har forårsaget gallen, for at kunne fjerne årsagen. Der kan komme nogle røde udtrækninger i sålen, det er blodpletter i sålen. Disse gør ingen ting, men stadig bør det om muligt, lokaliseres hvorfra de evt. kommer. Kommer der bakterier op i hoven, det kan ske fra en revne eller et hul fra knusningen, så opstår der en byld. Den giver en øm hov og hesten vil halte. Denne byld skal skæres ud, så at trykket inde i sålen kan lettes, og betændelsen kan komme ud. Hesten bør derefter have en sko og sål på, så hoven kan få ro. Hvis en sådan byld ikke behandles, kan den bevæge sig videre, og give alvorlige følger. Derfor er det vigtigt at en hovbyld bliver behandlet. Det kan blive dyrt at lade være.

På billedet her knusning af sål og dragt. Hele dragthjørnet, sål og stråle har været berørt af denne knusning. Hesten gik på mark, og knusningen har sandsynligvis udviklet sig over en længere periode. Hoven var generelt i en dårlig tilstand, desuden flere hornkløfter. Den gullige farve hoven har fået, skyldes en intensiv dyrlægebehandling, en blanding af jod og æter, hoven har været bandageret og hesten i boks.

Hornkløfte og Hornspalte.

En hornkløft er en revne på langs af hoven. Den kan forekomme både ved kronranden og ved hovranden. Den kan strække sig i hele hovens længde, og kaldes derfor gennemløbende. Hvis revnen er overfladisk er den ikke skadelig. Er den  derimod gået ind i bløddelene i hoven er den derimod skadelig. Hoven kan belastes forskudt for hinanden, desuden er den åben for bakterier udefra. Hvorfor den kræver behandling. Den kan skyldes forkert belastning af hoven, men kan også skyldes dårligt tilpasset beslag. En af de hyppigste årsager er hvis hesten har trådt sig i kronen. Kløften gøres stabil med en eller flere nitter og beslaget tilpasses. Der bør altid skaffe afløb for evt. materie fra kløften. Hvis hesten er i ridning bør der lægges et sygebeslag således at kløften ikke kan give efter. Der findes i dag masser af forskellige typer af løsninger på en hornkløft, men de har alle det til fælles at de aldrig må være fuldstændige hårde da der derved kan opstå tryk. altså elasticitet skal være tilstede.    Hornspalte, den ligger på tværs af hoven, det vil sige følger kronrandens linie. De kan være lige så kritiske som kløften. De opstår også ved skader ved tråd, og skal hvis de går dybt i hoven behandles.  Tag nu ikke fejl af en flig af hoven der er gået løs, og de ovennævnte typer af revner. Hvis vi ser på en flig, så kan den være ret så stor, og det ser ikke godt ud, når den falder af, eller hænger flagrende ud fra hoven. Det sker der intet ved. Det er kosmetisk, og kan sådan set klippes af med en saks. Så kan smeden raspe  eller skære det bort når hesten tilses. Billedet ovenfor viser brugen af Hoof-Stable, en nitte som slåes direkte over kløften.

Hovsenebensbetændelse.

En almindelig sygdom ved rideheste og ved ældre heste. Den forekommer udelukkende på forbenene, og kan i sjældne tilfælde ses på bagben Det er en kronisk betændelse i slimsækken, den ligger under den dybe bøjesene ved hovsenebenet.  Der sker skade på både bøjesene og hovsenebenet. En af de store grunde til sygdommen er beslastningen af forbenene, idet at ca. 60 % af vægten hviler på forbenene. I dag bruges forskellige typer af beslag for at afhjælpe, egg-bar skoen er den mest brugte, den virker på de fleste heste, som kan gå godt med denne type sko. Desuden har det vist sig at aflastning af heste, som har en mulighed for at udvikle sygdommen, ved hjælp af stødabsorberende sko, kan sinke udviklingen af betændelsen. Der forskes stadig i denne form for sygdom, da den ikke er totalt afklaret. Men hovsenebensbetændelse er ikke en sygdom som man kan give sin smed skylden for. Den kan udvikle sig selv under de bedste beslagbetingelser. Desværre gives smeden ofte skylden for denne sygdom, trods det at sygdommen ikke er helt klarlagt.

Hovledsbetændelse.

Det kan forekomme i forskellige arter. Fra en forøgelse af ledvædsken over til at være en hentæring. Det er en alvorlig tilstand, der kræver professionel hjælp fra dyrlæge, til behandlingen. Hovleds betændelse kan se ud som en forfangenhed, idet at hovens dragthjørner sættes først i jorden. Sygdommen optræder ofte sammen med andre sygdomme i hoven. Dyrlægen vil røntgenfotografere og derefter stille en diagnose.

I gamle dage kaldte man forfangenhed for bygsyge. Forfangenhed er kendt helt tilbage i oldtiden. Den kan opstå på mange forskellige måder; muggent foder/brød,  overanstrengelse, stress, kolik og sidst men ikke mindst overfodring. Sygdommen kan genkendes på at hesten får høj feber, ryster og sveder, øget puls og den vil ikke støtte på sine forben. Hesten stiller sine bagben dybt under sig, for at tage vægten væk fra forbenene. Hesten vil bevæge sig yderst besværligt, og går underligt, idet at den sætter dragten " hælen" i jorden først, hvorved hesten får en gang der kan virke som om den går som en and. Hælen i først og så kommer tåen næsten klappende i bagefter. Ømheden sidder i tåen, da der ofte sker det at hovbenet flytter sig, eller at der er et meget stort tryk i tåen. En forfangen hest skal have behandling af  en dyrlæge, og det kan ikke gå hurtigt nok. Der er fare på færde, og det kan dreje sig om ganske få timer, hvorefter at der er sket uoprettelige skader. Hesten bør anbringes i en box med meget dyb strøelse. Så blød en bund som muligt. En ide kan være at fylde sand ind i boxen. Hesten kan derved aflaste i det bløde sand. Hvis hesten skulle blive kronisk forfangen, vil der ofte ske en drejning af

hovbenet, hvorved hoven ændre form og kommer til at se ud som en knold, og dragterne bliver høje.  Der bør altid hvis der er tale om en hest med kraftig forfangenhed, sikres at der mellem dyrlæge og smed, aftales om der skal lægges syge- beslag. Der findes forskellige former for sygebeslag, den type der er mest brugt er en heart-bar sko. Når det anlægges kræver det nøjagtighed, da hovbenet kan ligge meget lavt mod sålen. Derfor må der ikke være tryk direkte på tåstykket. Det er smeden der hurtigt kan vurderer hvilket beslag der bør anlægges. Derefter skal beslaget omlægges med kort intervaller. Fra 3 uger til 5 uger max. Gå ikke på kompromis med en forfangen hest, ej heller med beslaget. Det koster måske en del penge, men de er sparet i den sidste ende. Og sæt ikke hesten i gang igen uden aftale med dyrlægen. Få om muligt klare linier om hvad hesten må og hvad den ikke må. Husk at det aftalte ikke må forceres, så kan det gå galt. Spørg hvis der er den mindste tvivl.

Ringfod.

Ringfod er en sygdom der svarende til spat omkring og i kronleddet. Den breder sig i ledfladerne og i de øvrige omgivelser, der dannes en ringformet fortykkelse i leddet. Ringfod er en alvorlig sygdom, som kan gøre hesten ubrugelig, i længere perioder eller for altid. Den kan opstå af rystelser i landingen, det vil sige på et hårdt underlag lander hesten hårdt, gennem længere tid. Asfalt og beton. Det er efter længere tid på dette underlag, hesten kan danne ringfod. Forvridning af kodeleddet kan også være "starteren". Normalt vil smeden gøre, hesten en tjeneste ved at give den sygebeslag, evt. stødabsorberende.

Spat.

Spat er en kronisk betændelse, der er bendannende, i hasens glideled. Det medfører sammenvoksning af disse. Sygdommen breder sig til knoglerne omkring. Der vil på indersiden af hasen fremkomme en benknude. Der kan også på ydersiden af hasen dannes en benknude, denne ses sjældent, før den indvendige er tilstede. Spat medfører at hesten halter. Til at begynde med kun når hesten begynder at gå. Siden hen konstant halthed. Hvis leddet vokser helt sammen kan man nogle gange opleve at hesten ikke halter mere. Er der tvivl om, spat er tilstede, kan der laves en spatprøve. Groft skitseret, bøjes haseleddet kraftigt sammen. Derefter mønstres hesten umiddelbart efter sammenbøjningen, hvorved en voldsom halthed konstateres. Bemærk at det er dyrlægen der laver spatprøven.  Spat i fuldstændig udvikling er uhelbredelig. Hvis spat konstateres i et tidligt stadie, kan der forsøges behandling, boksro, særlige beslag, her hæves dragten med en kile for at aflste samt stødabsorberende sål eller sko samt dyrlægebehandling. Spat kan  ikke lastes, hverken rytter, dyrlæge  eller smed. 

Sur stråle.

Sur stråle, er vel nok den hyppigste sygdom i hoven herhjemme. Det skyldes som regel mangel på hovpleje og renlighed i stalden .Renligheden i stalde er den hyppigste årsag til sur stråle, stålen nedbrydes af ammoniak fra urin og afføring, herved opstår der svovlbrinter der ødelægger strålen, og en sur stråle er et faktum.  Manglende motion kan også være en af årsagerne. Det er en forrådnelse i strålens horn. Det ses som et gråhvidt, fedet og ildelugtende puds fra strålen. Den sure stråle bliver ofte ignoreret da den ikke så ofte giver halthed. Man bør dog ikke ignorerer en sur stråle, da den kan udvikle sig en meget uheldig retning. Den er ofte anledning til forsnævring af hoven, og strålen svinder ind. Derved nedsættes hovens bevægelighed og hoven bliver snæver og kan give anledning til halthed, og en langvarig behandling for at få hoven tilbage til sin normale form. Omhyggelig pleje og hygiejne er af stor betydning for forebyggelsen. Den kan forebygges, og der findes i dag produkter der kan forebygge. Men en sur stråle kan være en langvarig affære, såfremt den ikke plejes tidligt. Er hoven nu blevet forsnævret af en sur stråle, rettes dette ved et øget tryk på strålen, her bruges enten en stråletrykker, en sål som aktiverer strålen, eller der anlægges en paddehattesko. Den øger trykket på strålen således den igen kan få sin naturlige størrelse.

En sur stråle bør behandles med stor omhu, strålen skal holdes ren og tør. Desuden bør boksbunden være ren og tør. Det er de vigtigste forudsætninger for et godt resultat. Brug af produkter til behandling af sur stråle findes  i alle afskygninger. En god måde at få bugt med den sure stråle er at bruge vat, og på vattet komme de respektive produkter. Derved skilles ballerne også, hvorved strålens blottede fuge ikke gnides mod hinanden og giver ømhed.

SYGDOMME OG BESLAG