|
Hesteskoen historie:
Vor hest ser absolut ikke ud som den gjore for 50 millioner år siden.
 Hovens udvikling er helt unik. Tænk
hesten var kun ca. 50 cm. høj og
havde 5 tæer....du kan på billedet se
udviklingen af hestens hov.
De første råd om hovpleje er givet af Xenofon (430-360 f.kr.) han anbefalede at hesten stod på tørre fliser for at gøre hoven hård. Han anbefalede også at lave et overtræk af læder hvis sliddet på hoven var for stort.
Columellea (60e.kr.) anbefalede at stille hesten på tør brolægning af egetræ, for at forbedre hovens slidstyrke. Han omtaler også hvordan man i Rom brugte hipposandaler af halm og bast. De blev fæstet til hoven med flettede bånd. I nutiden kan man, i visse distrikter i Japan kan man stadig finde denne type af sandaler brugt, lavet af risstrå.
1200 f. kr. på et kalkmaleri i et tempel på Thebens plads, på Ramses III tid kan der ses hestehove med et overtræk, dette overtræk ligner det som Xenofon beskriver ca. 800 år senere.
Ca. 100 år efter Kristi fødsel begyndte Romerne at lave hestesko af bronze og jern, Svetonius 70-140 e. kr. omtaler hippposandaler lavet af sølv, Plinius omtaler dem af Guld.
 I vor del af Europa, 500 år efter Kristi, anvendes Isbrodder, de blev ikke brugt til at hindre slid på hoven men til at give hesten et bedre fæste. Denne Isbrod kan have givet inspiration til hesteskosømmet. Idet et stort antal Cimbrere (fra Jylland) kom til mellemeuropa, hvor de slog de Romerske hære så eftertrykkeligt at de blev omtalt som ”Terror Cimbrius”. Cimbrererne havde medbragt kendskabet til isbrodder og dermed kendskabet til befæstelse af skoen direkte med hesteskosøm.
Så grundlaget for hesteskosøm må synes en sammenhæng mellem den romerske hipposandal og den nordiske isbrodde.
I byen France Comtè, i byen Alesia blev der fundet jernsko og hesteskosøm, disse fund er fra ca. 500 år efter Kristi Fødsel. Dette beslag blev fejlagtigt kaldt Det Keltiske Beslag, efter en udelukkelsesmetode, dette viste sig at være forkert.
På dette sted, fandt et slag sted mellem Romerne og Kelterne, ca. 50 år før Kristi fødsel, hvorfor man antog at enten Kelterne eller Romerne havde anvendt sko med søm. Men ved studier af Cæsars beskrivelser af Gallerkrigene, som er meget udførlige, findes der ingen omtale af hestesko. Så man antog at det var kelterne. Men der er ikke gjort fund af hestesko i Keltisk kultur, kan man fastslå at de heller ikke kendte til beslag. Opfindelsen er der for et lokalt fænomen.
Senere i historien kan også nævnes, at indianerne havde god vide omkrin pleje af hoven. Indianerne brugte Bisonlæder, som de lavede en pose af, posen blev vædet i vand hvorefter den blev spændt omkring hestens hov, når den var tør sad den stramt omkring hoven og gav derved hoven ekstra slidstyrke. Hvis en hest havde ømme hove, lagde Indianerne frisk gødning fra hesten i posen. Herved skabtes en pakning som aflastede den ømme hov. Desuden vidste de også, at hvis hesten havde været under hård belastning var det en god ide, at køle benene i enten en sø eller i en bæk.
Den spanske sko afløste den keltiske, omkring år 1000. Denne sko var tykkere og dermed mere slidstærk. Den er sandsynligvis kommet da hestene også blev større, skoen blev brugt under korstogene. Skoen er den førte sko der er rejst i tåen, Den havde små hager der vendte fremad. Dette for at give et godt fodfæste på stejlt terræn.
Abildgards sko (1779) Abildgaard var den første der tilpassede skoen efter hoven, førhen blev hoven tilpasset skoen, hvorved hesten ofte blev halt. Abildgaard fandt ud af at hoven var fleksibel og dermed gav sig. Hvorfor han begyndte at sko hesten med sko der var tilpasset hoven.
|
